Fundraising – strategisk og praktisk

 

Jeg kan hjælpe dig med at realisere din idé til et konkret projekt gennem alle fundraisingens faser lige fra konceptbeskrivelse, et budget, en fundraisingstrategi og eksekvering.


Din idé kunne for eksempel være et kulturarrangement, en teaterproduktion, udvikling af dit kunstneriske arbejde, udgivelse af bøger/musik, en festival eller noget helt andet kreativt.


Det kan også være en forening eller institution, som har et projekt, hvor der er behov for hjælp til fundraising, såsom en ny legeplads, en fælles tur eller noget helt tredje målrettet udsatte børn og unge, en sports-, NGO- eller hjælpeforening eller en institution, som har brug for hjælp.

Jeg har fundraiset til en lang række forskellige kulturelle projekter i de seneste 10 år, lige fra kulturarrangementer, teaterforestillinger og festivaler, til både statslige, regionale, kommunale og private fonde.


En stor del af fundraisingopgaven er konceptudvikling og sparring omkring din idé og hvordan du kan omsætte den til et konkret koncept og få et solidt fundament for det videre projektforløb.


Når der kommer penge ind, kan vi fortsætte med planlægning og afrapportering, alt efter dit ønske og behov.


Kontakt mig gerne til et uforpligtende og fortroligt møde omkring din idé, så kan vi sammen finde ud af, hvad du har behov for hjælp til og hvordan.


Strategisk kommunikation - en følgesvend til fundraising

Hvis jeg allerede har været en del af din strategiske fundraising, så kender jeg projektet indgående via de mange samtaler, der har foregået undervejs fra idé til koncept.

Det er et godt fundament at bygge videre på, når der skal lægges en kommunikationsstrategi. En stor del af de kommunikative strategier er sandsynligvis allerede blevet drøftet i forbindelse med konceptualiseringen og skal måske egentlig "kun" konkretiseres og planlægges derfra.


 

Pris

Efter en uforpligtende samtale gives der et tilbud på opgaven, som opridser opgavens omfang og pris. Prisen vil indeholde et fast honorar samt en successfee. Der udformes en skriftlig aftale, som begge parter godkender ved opgavens begyndelse. Alle priser er ekskl. moms.